læs de seneste nyheder om aab

Hornevej bliver hjemmebane for AaB Women i efteråret

26. august 2024

Hornevej bliver hjemmebane for AaB Women i efteråret

26. august 2024

Af: Simon Mathiesen & Mathias Bryde

I AaB Women har vi internt kigget på, hvordan vi bedst muligt udvikler kvindefodbold, herunder selvfølgelig også vores hold i 1. division, fortæller direktør for AaB Women, Jesper Dalum.

I den forbindelse har vi besluttet, at vi i hvert fald i indeværende sæson placerer vores hjemmekampe på opvisningsbanen på Hornevej. Fordelene ved dette er, at der kan skabes en rød tråd.

– Ved at have hjemmekampe på Hornevej kan vi sikre en mere intim atmosfære, og så vil der også automatisk blive en tættere forbindelse mellem spillerne på førsteholdet og pigerne på vores talentfulde ungdomshold, siger Jesper Dalum.

Flugter med den nye strategi

Dette kommer som en del af den nye strategi i AaB Women, som tidligere på sommeren blev fremlagt. At flytte hjemmebanen tilbage på Hornevej skal være med til at skabe den røde tråd mellem at være en spiller og talent fra ungdomsholdene og vejen op til førsteholdet.

Visionen med at vende tilbage til de vante rammer på Hornevej er at skabe en mere intim atmosfære, hvor der er tættere forbindelse mellem spillerne i første division og vores talentfulde ungdomshold, som spiller på de omkringliggende baner.

Vi er sikre på, at vi kan gøre Hornevej til et fort, hvor vi sender modstanderne hjem uden point. Vi håber, at DU vil være med til at gøre det muligt. Spillerne får stadig brug for al den opbakning, de kan få, og først gælder det på lørdag.

Det bliver Crispy på Hornevej fremover!

Sammen med vores partner, Bogø Sandwich, som støtter kvindefodbolden, kan du som tilskuer nyde AaB’s bedste kvindehold med en Crispy Chicken i hånden. Ved køb af en billet til kampen kan du veksle den til en Crispy Chicken sandwich og en sodavand/øl – alt dette for den nette sum af 39 kroner*.

Første kamp på Hornevej er mod FC Thy-Thisted Q

I sidste sæson havde vi fornøjelsen af at møde FC Thy-Thisted Q fire gange, hvor det blev til tre sejre og en enkelt uafgjort. I denne sæson er FC Thy-Thisted Q kommet flyvende fra start i 1. division med tre sejre ud af tre mulige.

Næste opgave er FC Thy-Thisted Q, der kommer på besøg på Hornevej på lørdag med kampstart kl. 14:00. Kom og hjælp spillere på rette vej ude på Hornevej for kun 39,- og dette er endda inklusiv en lækker Crispy Chicken Burger fra Bogø og en øl/sodavand! Det er takket være Bogø Sandwich at dette kan lade sig gøre.

Hvordan får jeg en Crispy Chicken til kampen?

Der skal hentes billet via vores hjemmeside for at aktivere tilbuddet med en Crispy Chicken og en drikkevare. Tidsfristen for dette tilbud er fredag 30/08 kl. 16.00. Cafeteriet vil stadig være åbent, men det vil ikke være muligt at købe en Crispy Chicken på anlægget på kampdagen.

* OBS Tilbuddet gælder kun ved køb af en voksenbillet (39,-) og tilbuddet kan ikke benyttes, hvis den erhvervet gennem brug af rabatkoder, fribilletter eller lignende.